|
|
|
||||||
|
Qal’at al-Bahrain Site Museum, udstilling og landskabsplan 2003-2008 Manama, Bahrain Det arkæologiske felt omkring Qal’at al-Bahrain blev for nylig optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste. Det nye museums opgave er at formidle feltets historie og de arkæologiske fund fra 2.500 fvt til i dag. Landskabsplanen for området omfatter nye stiforløb, facilitetsbygninger og audio guide. Museet, som er på godt 2000m2, er placeret nord for det arkæologiske felt langs vandet, og herfra fører stier ud i feltet omkring fortet. Det har været vigtigt at den nye bygning indskriver sig i områdets traditionelle arkitektur, både i sin skala og sin uudsmykkede indadvendthed. Adgang foregår via et gårdrum som er overdækket med et skyggegivende risteværk, mod nord til restauranten og mod syd til museumshallen. Gården danner overgang mellem det voldsomme udendørs sollys og museets indre, som har et mere afdæmpet lys. Udstillingshallen er formet omkring udstillingens dramatiske centrum, en 30m lang rekonstruktion af feltets arkæologiske aflejringer - ”the tell wall”. Udstillingens planer er udlagt så de følger de arkæologiske lag. Fra den tidligste Dilmun-periode på det nederste plan følger rundgangen i museet en opadstigende bevægelse til det øverste plan, der omhandler den nyeste tid. Museet er udlyst med en blanding af dags- og kunstlys. Dagslyset kommer ind gennem montrer der er indbygget i ”lystårnene”, som danner facadens karakteristiske rytme, og gennem to ovenlys over ”tell wall’s” sider, som understreger dens relief og stoflige virkning. Administration, foredragssal og gæsteboliger for besøgende arkæologer er placeret i en lav, kvadratisk bygning som er formet omkring en indre gårdhave. Gulvflader, inde og ude, er i italiensk Santafiora sandsten, murværk er pudset og kassettelofter er i meranti-træ. Bygherre: Ministry of Information, Assistant Undersecretary for Culture and National Heritage Shaikha Mai bint Mohammad bin Al-Khalifa Sponsor: Arcapita Bank og Kongeriget Bahrain Partnere: COWI Almoayed Gulf WLL , Bahrain, |
|
||||||